Debat om naturkanon skudt i gang i Rebild Bakker

Lille Vildmoses natur er enestående i Danmark. Men når den ikke er let tilgængelig, hører den så hjemme i en naturkanon med det bedste fra den danske natur?

Det var et af spørgsmålene, da Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland lørdag den 14. februar inviterede til diskussion, vandretur, kaffe og kage i Rebild som led i debatten om en dansk naturkanon.
Omkring 110 naturelskere havde taget imod invitationen og blev guidet rundt i Rebild Bakker af skovrider Bent Egede Andersen, naturgeograf Peter A. Larsen og forfatteren Helge Qvistorff.

Bakkerne er et godt eksempel på menneskets påvirkning af naturen: lyngheden bredte sig på grund af udpining af jorden, men de nu elskede lyngbakker ville gro til på få år, hvis ikke bøg og anden bevoksning blev holdt nede. Og den gamle bøgeskov med de knudrede, mangestammede træer, ja den er en stævningsskov, hvor stammerne er savet ned gang på gang til brænde, tømmer osv.

Hvad er natur?
Så har det overhovedet noget med natur at gøre?, lød det retoriske spørgsmål fra skovrideren.

Det mente deltagerne nu nok, det har, selv om naturen er kulturpåvirket. Derfra kunne man så gå videre til de næste spørgsmål: Hvad er det for en natur, vi godt kan lide, og som vi skal passe på?

Peter A. Larsen tog deltagerne med på en rundtur i de mange muligheder for at pege på natur, som kan være forbilleder for os:
• Steder, som f.eks. Frueskoens voksested eller vore grøftekanter
• Landskaber som f.eks. Rold Skov eller Lille Vildmose
• Dyr
• Træer og blomster
• Naturfænomener som Sort Sol eller torden og lynild
• Historiske natur som Rebild Bakker

Helge Qvistorff åbnede ballet med provokerende at sige, at selv om Lille Vildmose også i europæisk sammenhæng er unik, så hører den efter hans mening ikke hjemme i den danske naturkanon. Den er nemlig ikke offentligt tilgængelig, og det bør være et kriterium. I stedet pegede han på Rold Skov og dens kildemiljøer (”den er et must i en naturkanon”) samt på Livøs gamle egeskov.

Naturvejleder Karin Winther mente, at hele Livø fortjener plads i en kanon, fordi øen rummer næste alle danske naturtyper på et ganske lille areal. Andre deltagere foreslog Mariager Fjord og Sønderup Ådal.
Per Andersen fra Rold Skovs Venner var specielt glad for, at en kommende Naturkanon vil blive inddraget i undervisningen, så ungdommen kan få viden om vores natur. Han slog, selvfølgelig, også et slag for Rold Skov, og på forsamlingens nikken kunne man forstå, at den holdning var udbredt. Det vil uden tvivl blive ilde modtaget, hvis ikke Danmarks største skovområde ender i kanonen.
Flere forslag blev ikke bragt på bane. Det viser måske bare, at danskernes opfattelse af naturens perler er ganske ens.

Men alle blev klogere. Skov- og Naturstyrelsen fik en række forslag med hjem, og deltagerne fik en tur i det smukke landskab med fortællinger om geologi, kulturhistorie og om naturgenopretning i Gravlev-dalen.

Tilbage i Rebild kunne de fortsætte diskussionen på Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet til kaffe, the og æblekage og aflevere deres stemmesedler i afstemningen om Danmarks naturkanon. 

Debatten om Danmarks naturkanon løber i endnu et par måneder. Man kan læse mere og give sin mening til kende på Naturkanonens hjemmeside.
Debatten om en særlig nordjysk naturkanon kan også følges på Skov- og Naturstyrelsen, Himmerlands hjemmeside og i Nordjyske Stiftstidende www.nordjyske.dk