
I Kristi Himmelfarts-dagene var der igen i år Træskulptur-festival på Arden Naturlegeplads, hvor fem kunstnere viste deres kunnen.
I år lavede de skulpturer til Røveruten, den certificerede vandrerute i den sydligste del af Rold Skov: En røver, en heks, en krybskytte, en skovkusk med heste og en skovrider. Alle inspireret af navnkundige personer med tilknytning til skoven.
Allan Bo Jensen: Skovkusken Harald Kjær med hest
Mikkel Duusgaard: Krybskytte
Søren Brynjolf: Heks
Dorthe Hedensted Lund: SkovriderJens Hvass
Peter Hausgaard Gregersen: Røver
På billedet kan du se røveren og relieffet med skovkusken.
Rold Skov og Rebild Bakker kan prale af to fantastiske vandreruter.
Rebild Bakker Ruten og Gravlev Ådal Ruten er begge certificeret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut, hvilket garanterer en vandretur i særklasse. De bliver da også rost til skyerne af brugerne.
Ruterne er afmærket, så de kan gås uden kort , men det kan være meget rart med et overblik. Det får du i Naturstyrelsens folder "Rebild Bakker og Gravlev Ådal", som fås gratis i bl.a. RebildPorten og i folderkasser ved indgangen til Rebild Bakker.
Læs mere om Rebild Bakker Ruten og Gravlev Ådal Ruten på Deutsches Wanderinstituts danske hjemmeside
Gå direkte til ruterne ved at følge linkene herunder:
Du kan finde oplysninger om muligheder for vandreture, overnatning, skov-legepladser og meget, meget andet på Ud i naturens hjemmeside
Prøv for eksempel den nye Arden Skov lige vest for byen. Stien gennem skoven har forbindelse til stisystemet i den sydlige del af Rold Skov. Se mere her
I Naturstyrelsens digitale guide om Rold Skov er der også masser af nyttige informationer og gode tips.